AFLYST!
Det er to erfarne herrer, som indtager scenen denne aften. Povl Dissing og Benny Andersen har i snart 40 år arbejdet sammen om deres musik og digte, og har skabt en perlerække af uforglemmelige tekster og fortolkninger.
Uden at de formentlig selv var klar over det dengang, blev det begyndelsen på et livslangt partnerskab,
da de i 1973 uropførte ”Svantes Viser” på gymnasiet i Tarm og senere samme år udsendte sangene på plade. Svantes og senere også Rosalinas viser er i dag en umistelig del af den danske folkesjæl med sange som ”Om lidt er kaffen klar”og ”Barndommens Land”.
Fra scenen skaber de to venner en hel unik oplevelse via intensiteten i Povl Dissings fortolkninger, som indrammer den underspillede humor og kærlige varme, der er så Benny Andersensk. Når hans finurligt legende og poetiske sprog krydser Dissings ligefremme ærlighed og krydres med medrivende blå toner – her endda tilsat bas og trommer – bliver hverdagens virkelighed eventyrlig underfundig. ?
Benny Andersen: Piano
Povl Dissing: Vokal
Jens Jefsen: Bas
Morten Lund: Trommer