Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Country musikkens Hjerter Dame, Ester Brohus, udgav sit 10. album ’Game for the Gamblers’ i foråret 2016. Albummet er fyldt med skæbnefortællinger og endnu engang sætter hun nye standarder for, hvad det vil sige at være sangskriver i Danmark.

Med et utal af nomineringer og modtagne grammys har Ester Brohus bevist, at hun er en af Danmarks helt store sangskrivere og en koncert med Ester byder på et bredt udvalg af egne sange, hvor der altid er knyttet anekdote til. Der bliver dog også plads til Esters egne favoritter fra store udenlandske kun- stnere, gospel-sangene og ikke mindst den karakteristiske bluesmusik, som danner rammen for den musikalske legeplads på scenen.

Ikke to koncerter er ens. ”Vi spiller, fordi vi ikke kan lade vær ́”, plejer hun at sige, og det er præcis derfor en aften med Ester Brohus altid er noget særligt. Hendes udtryksfulde vokal og jyske charme rammer publikum lige der, hvor de er. En koncert med Ester Brohus er mere end en musikalsk oplevelse. Det er levende fortællinger fra de mange koncerter indenfor murene, fra rejserne til USA og fra livet som sangskriver

Go to Top