Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Multikunster og entertainer Carsten Knudsen har sat sit nye show sammen af en bred vifte af monologer, musikalske indslag, sange og klovnerier. Det er musikalsk ekvilibrisme med humor – En musikalsk jordomrejse hvor tilskuerne bliver beriget med flamenco, mavedans, blues, jazz og folk.
Knudsen er bedre kendt som en del af klassikeren The Julekalender og trioen De Nattergale, men nu har han for alvor taget skridtet mod en karriere på egne ben med hans selvbetitlede solo show. Showet indeholder bl.a. fortællingen om onkel Erling og konen Carla og deres daglige kampe med uhyrligheder som fladskærme og tør hud.
Udover sit flair for at ramme publikums lattermuskler kan Carsten Knudsen med rette også kalde sig royal ukulele leverandør, da han har spillet på ukulele for dronningen flere gange. Hovedinstrumentet i soloshowet er guitaren, men der er også risiko for at Knudsen leverer musik ud af et 32 mm. wavin rør, mens han ligeledes har fået lov til at tage sin mors salmecykel (trædeorgel) med sig på job.
Darwin mente at vi har udviklet os fra abe til menneske, Carsten vil denne aften demonstrere, at det for nogens vedkommende er lige modsat!

Go to Top