Bliv en del af fællesskabet
Bliv frivillig!

Hos Kulturcenteret i Aabybro er vores frivillige rygraden i alt, hvad vi laver. Uden deres engagement og indsats kunne vi ikke skabe de mange fantastiske arrangementer, der samler folk om musik, kultur og fællesskab.
Hvad laver en frivillig?
- • Opstilling og klargøring
- • Betjening og opfyldning i baren
- • Entré
- • Forplejning til kunstnere
Lige nu har vi en stærk og dedikeret frivilliggruppe, men vi er altid åbne for nye ansigter, der har lyst til at være med.
Hvorfor blive frivillig?
Som frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok. Uanset om du står bag baren, hjælper med teknikken, tager billeder, håndterer entréen eller noget helt andet, er du med til at skabe unikke oplevelser for både publikum og artister.
Vil du være med?
Elsker du musik? Brænder du for kultur? Vil du være med til at skabe noget særligt? Så er det måske dig, vi leder efter. Skriv lidt om dig selv og din motivation for at blive frivillig hos os. Vi glæder os til at høre fra dig!
PS: Er du nysgerrig på, hvad det vil sige at være frivillig, eller har du spørgsmål? Så kontakt Sussi – hun står klar til en snak.
Det er de frivillige, der sørger for, at alt spiller, når kulturen spiller!